Staudeengen
Aronia bær

Åben have

Haven er altid åben, I er velkomne til at tage kaffe/frokost med til at nyde i haven.

Vores 3 tønder land store besøgshave er et udflugtsmål i sig selv. Haven er plantet til med stauder og er anlagt med sø og damme. Temaet i haven er vand og natursten i alle størrelser. Der er terrasser og siddepladser samt en grillplads, som man er velkommen til at benytte.

Nyd en hyggelig eftermiddag og få inspiration til din egen have. Vi kan dække op udendørs til 2 - 100 gæster. Haven og drivhusene er altid åbne, men større grupper, busselskaber og foreninger bedes aftale tid i forvejen, kaffe med brød kan købes.

 

Historien bag Staudeengen

I 2005 køber vi et gammelt nedlagt travstutteri med 3 tdl. mark og eng til. Stedet er meget naturskønt beliggende med bæk og åløb på grunden – men er ellers i øvrigt i dårlig forfatning.

Det første år går med nedrivning af gamle landbrugsbygninger, renovering af det resterende samt hjemtagning af nødvendige tilladelser.

Så påbegyndes de ydre rammer i form af læplantning, samt alt hvad der krævede store entreprenørmaskiner – f.eks. gravning af sø og damme samt omflytning og rensning af jord.

Herefter påbegyndes detailplanlægningen af haven, samt de første plantninger af stauder, hortensia, rododendron og mange forskellige træer og buske. Løbende er der siden kommet en del terrasser og siddepladser til brug for de mange besøgende i haven.

Der er opført 4 drivhuse på 9 – 250 m2, hvori der produceres stauder og sommerblomster til salg. Etableringen af drivhusene er sket i takt med et stærkt stigende salg af planter og div. tilbehør.

 

 

 

 

Åben have

Åben have
     
besøgshave   inspiration

Staudeengen - Gunderstedvej 24, Gundersted, 9240 Nibe - Tlf. 61 54 84 85 - E-mail: staudeengen@outlook.dk

Staudeengen - Gunderstedvej 24, Gundersted, 9240 Nibe - Tlf. 61 54 84 85 - E-mail: staudeengen@outlook.dk

Nordjysk Webdesign ApS